Kjøbinghus

Ærøskøbings ældste hus - et gavlhus fra 1645 - bygget af Bertel Erichsen.
Midt i Ærøskøbings brostensidyl ligger Kjøbinghus – et historisk købstadshus fra 1645, hvor tiden synes at stå stille. Når du træder gennem Danmarks ældste jernbundne revledør, bliver du mødt af originale paneler, bjælker og gamle fløjdøre, der tilsammen skaber en helt særlig atmosfære.

Husets dørhammer med inskription

husets historie

Kjøbinghus er bygget af Bertel Erichsen i 1645. Huset er Ærøskøbings ældste købstadshus og er oprindeligt bygget som en af byens største købmandsgårde.
Bindingsværkshuset med gavlfacade og et enkelt konsolbåret fremspring og brand er  inspireret af Nordtysk, Slesvigsk og Sydøstjysk arkitektur i 1600 tallet.
Husets facade fremstår i dag stort set som for 380 år siden.

udlejning

Kjøbinghus har nu åbnet op som kulturelt mødested.
På udvalgte dage inviterer husets ejere til rundvisning og kaffestue. Rundvisningen starter udenfor, hvor du hører om arkitektur og byggeskik, og slutter indenfor med fortællinger om husets liv og skæbner.
I kaffestuen kan du læne dig tilbage i de bløde møbler, nyde hjemmebag og lade roen sænke sig i de historiske stuer.
Du har også mulighed for at booke dit eget arrangement – perfekt til små grupper, der ønsker en særlig oplevelse i fred og ro.
Kontakt os endelig på mail, hvis du ønsker at leje huset til netop dit arrangement.
Huset egner sig desværre hverken til husdyr, børn eller gangbesværede.

Soveværelset i den gamle krambod
Torvet i Ærøskøbing

ærøskøbing gamle bydel

Ærøskøbings historie går helt tilbage til 1200-tallet.
I 2001 fik Ærøskøbing Europa Nostra prisen for bedst bevarede 1700-tals købstad.
I Ærøskøbing er der omkring 345 bevaringsværdige og 35 fredede huse.

Hele Ærø besøges året rundt af ca. 400 tusind turister fra hele verden.